Et kuld vi aldrig glemmer

Otte små liv. Otte hvalpe, som blev født – og som vi mistede én efter én.

Dette er ikke skrevet for at hænge nogen ud.

Det er skrevet, fordi vi stadig mangler svar.

Og fordi vi efter mere end 35 år med hunde og mange fødsler og kejsersnit aldrig har oplevet et forløb som dette.

Det begyndte med et kejsersnit

Den 2. september 2026 fik vores tæve kejsersnit.

Der blev født otte levende hvalpe. Én hvalp var allerede død ved kejsersnittet.

Efter hjemkomsten virkede de levende hvalpe i første omgang normale. De kunne die, og de kunne tage mælk fra flaske. De kunne fylde maven og bevæge sig rundt i kurven.

Men meget hurtigt blev det tydeligt, at noget ikke var normalt.

Hvalpene tog ikke på, selv om de fik mælk.

Efterhånden mistede de deres naturlige lyst til at sutte. Vi begyndte derfor at supplere med flaske.

Det mærkelige var, at selv når de var begyndt at blive dehydrerede, kunne de stadig drikke fra flasken og få maven fyldt.

Men de blev fortsat dårligere.

De blev svagere.

De dehydrerede.

Og til sidst begyndte deres kropstemperatur at falde, selv om vi holdt dem varme under varmelampe og gjorde alt, hvad vi kunne.

Når en hvalp først blev kold, gik der kun få timer, før den fik tynd afføring/diarré – og derefter døde den.

Det samme mønster gentog sig.

Én efter én.

Den sidste af de otte levende hvalpe døde om aftenen den 6. september.

Loxicom blev en del af vores bekymring

Vores tæve havde fået Loxicom i forbindelse med kejsersnittet og fik efterfølgende Loxicom én gang dagligt, mens hun diede.

Da vi efterfølgende læste indlægssedlen, blev vi alvorligt bekymrede.

I den officielle produktinformation står blandt andet, at Loxicom ikke må anvendes til drægtige eller diegivende dyr, og der er også kontraindikationer ved visse gastrointestinale lidelser.

Vi kontaktede derfor dyrlægen.

Vi spurgte direkte, om hun havde læst indlægssedlen.

Vi fik at vide, at hun ikke havde gjort det, og at den hjemmeside, de brugte til at slå præparatet op på, ikke angav det på samme måde.

Dyrlægen mente ikke, at Loxicom var årsagen til det, der skete, men ville tale med virksomheden om det.

Vi sagde samtidig meget tydeligt, at vi ikke selv ønskede at konkludere, at Loxicom var årsagen.

Vi ønskede bare, at muligheden blev undersøgt ordentligt.

Vi bad om hjælp, mens hvalpene stadig døde

Det, der stadig fylder meget hos os, er, at vi ikke blev tilbudt at komme ind med hvalpene, mens forløbet stod på.

Der blev heller ikke tilbudt en undersøgelse af dem, mens de stadig levede.

Vi stod derfor selv med otte hvalpe, der gradvist blev dårligere, og med en følelse af, at noget var alvorligt galt.

Til sidst spurgte vi selv, om vi burde gemme hvalpene til obduktion.

Det gjorde vi.

For vi havde brug for at vide, hvad der var sket.

Mistanke om herpes og den døde hvalp

Under forløbet blev der blandt andet rejst mistanke om herpes.

Der blev også sagt, at den hvalp, der var død ved kejsersnittet, var “rådden”.

Det stemte ikke med vores egen oplevelse af hvalpen.

Vi havde selv stået med den og forsøgt at genoplive den. Vi oplevede ikke den lugt eller det udseende, som vi forbinder med en forrådnet hvalp.

Efterfølgende forelå der heller ikke noget, der for os gav en enkel forklaring på hele forløbet.

Forsikringen

Den 7. september fik vi en besked fra dyrlægen:

“Hej Lone jeg har brug for en beskrivelse af forløbet til forsikringen.”

Vi forstod naturligvis denne formulering sådan, at sagen ville blive anmeldt og vurderet af forsikringsselskabet.

Vi sendte den ønskede beskrivelse og forklarede hele forløbet.

Vi gjorde samtidig klart, at vi ønskede en reel vurdering af, om Loxicom kunne have haft nogen betydning.

Ikke fordi vi på det tidspunkt mente, at vi kendte årsagen.

Men fordi vi mente, at det var vigtigt at få undersøgt.

Senere fik vi at vide, at sagen alligevel ikke var blevet anmeldt til forsikringen.

Det var en stor skuffelse for os.

For når man står med otte døde hvalpe, er det ikke nok bare at få at vide, at man ikke mener, at et bestemt præparat har haft betydning.

Vi ønskede, at det blev undersøgt.

Hvad viste obduktionerne?

Fire af hvalpene blev undersøgt.

Rapporten beskriver blandt andet forandringer i lungerne og fund af bakterier i flere indre organer.

Den samlede vurdering var, at fundene kan være forenelige med en systemisk bakteriel infektion/sepsis.

Men rapporten siger ikke, hvad der oprindeligt satte forløbet i gang.

Der blev heller ikke foretaget en specifik toksikologisk undersøgelse for meloxicam/Loxicom.

For os er det derfor vigtigt at skelne mellem to ting:

Vi bestrider ikke, at hvalpene havde forandringer, der kunne passe med sepsis.

Det, vi stadig ønsker svar på, er:

Hvad startede forløbet?

Hvorfor mistede hvalpene først deres sutteevne?

Hvorfor tog de ikke på trods af, at de kunne drikke mælk?

Hvorfor fortsatte dehydreringen?

Hvorfor faldt deres temperatur?

Hvorfor kom diarréen først helt til sidst?

Og kan den sepsis, der blev fundet, have været et senere led i et sygdomsforløb frem for selve den oprindelige årsag?

Vi ved det ikke.

Og det er netop derfor, vi ikke ønsker selv at konkludere.

Vi ønsker en faglig vurdering.

Vi leder ikke efter nogen at give skylden

Det er vigtigt for os at sige.

Vi leder ikke efter nogen at give skylden.

Vi leder efter svar.

Vi ved godt, at ikke alle sygdomsforløb kan forhindres, og at hvalpe kan dø af ting, som ingen kunne have forudset.

Men vi mener også, at når et helt kuld på otte levende hvalpe dør over få dage efter et kejsersnit, så fortjener forløbet at blive undersøgt grundigt.

Også når der er mulighed for, at en behandling kan have haft betydning.

Vi har skiftet dyrlæge

I mellemtiden har vi naturligvis valgt at få en ny dyrlæge.

Det er ikke en beslutning, vi har taget let på.

Vores oplevelse af hele forløbet gjorde, at vi ikke længere følte, at det var det rigtige sted for os og vores hunde.

Vi ønsker en dyrlæge, hvor der både er høj faglighed og omsorg – for dyrene, men også for de mennesker, der står midt i en situation som denne.

Vi ønsker en dyrlæge, der tager tingene alvorligt, lytter og tør undersøge tingene ordentligt, også når noget ikke går som forventet.

For os handler det også om, at ingen er hævet over at kunne tage fejl.

Hvis noget kunne være gjort anderledes, ønsker vi en dyrlæge, der tør sige det og lære af det.

Set i bakspejlet kan vi selvfølgelig godt tænke, at vi aldrig skulle have valgt en dyrlæge, hvis primære område ikke var smådyr.

Men det kan vi ikke ændre nu.

Vi har derfor valgt en ny dyrlæge med et stærkt speciale inden for smådyr.

Efter det, vi har været igennem, er det blevet meget tydeligt for os, hvor vigtigt det er at have en dyrlæge, man kan stole på – både fagligt og menneskeligt.

Vi fortsætter med at søge svar

Vi har kontaktet relevante myndigheder og faglige instanser, og vi har også taget kontakt til producenten af Loxicom.

Vi gør det ikke for at bevise en bestemt teori.

Vi gør det, fordi vi mener, at det er rimeligt at undersøge alle relevante muligheder.

Måske får vi aldrig et helt sikkert svar på, hvorfor vi mistede alle otte.

Men vi ønsker i det mindste at vide, at alle relevante spor blev undersøgt.

For de otte små liv fortjener det.

Og vi skylder dem at blive ved med at stille spørgsmål.

Vi leder ikke efter nogen at give skylden.
Vi leder efter svar.

Har du oplevet noget lignende?

Vi vil også meget gerne høre fra andre, der har haft kejsersnit hos Skovborg Dyrlægeteam, hvor tæven efterfølgende har fået Loxicom.

Har du oplevet problemer med ét eller flere hvalpe – eller i værste fald mistet et helt kuld?

Så må du meget gerne kontakte os privat.

Vi er interesserede i dine egne erfaringer og det konkrete forløb. Vi ønsker ikke at drage konklusioner på forhånd, men at undersøge, om der findes andre erfaringer, som kan være relevante for at forstå vores eget forløb bedre.